Forfatterhotel

 

… langt væk fra storbyens fristelser ligger et lille forfatterhotel – med dramaturgisk roomservice!

 

 

Har du brug for et sted hvor du kan sidde og arbejde i fred og ro med dit manuskript, men samtidig have mulighed for at få ad hoc konsulenthjælp i lige præcis det omfang og på det tidspunkt af døgnet (næsten) du har brug for?  Så har du nu mulighed for det, på min lille ranch midt i det mest fantastiske morænelandskab ca. 20 km sydvest for Holbæk.

 

 

Du komme til at bo i en gammel, men top charmerende beboelsesvogn, med køkken, stue, soveværelse og tv/video samt en lille gårdhave med grill- og bålplads – og udsigt til hestefoldene.

 

Camperen har trådløs internetforbindelse og er i øvrigt indrettet med det mest nødvendige køkkengrej samt et hav af manuskriptbøger.

 

 

Der er ingen roomservice – ud over den dramaturgiske :-)

 

Konceptet er enkelt. Du kan kvit og frit booke og låne camperen for en kortere periode og - alt efter behov - hyre min konsulenthjælp på almindelig timebasis (800 kr + moms). Men der vil altså ikke være tale om nogen form for utidig konsulentindblanding, hvis du bare har brug for et sted hvor du kan sidde og arbejde for dig selv.

 

Du kommer dog selv til at betale for forbrug af el, vand, varme - og brænde (250 kr. pr døgn - 1.400 pr uge) - også om vinteren, hvis nogen har mod på det.

 

 

Og som noget helt specielt i disse nypuritanske tider vil det hverken være forbudt at ryge, drikke eller at tage husdyrene med ...

 

Adressen er: Åmosevej 104, Skellingsted, 4440 Mørkøv

 

Skellingsted ligger ca. 7 km. syd for Mørkøv by, hvor der både er en dårlig grillbar og en Dagli´ Brugs, der stort set har døgnåbent - og en biograf! Tilmed en ret okay biograf.

 

Fra Mørkøv går der tog til København ca. en gang i timen. Transporttid ca. en time - i bil tager det ca. 50 minutter.

 

Hvis du har cykel med er stedet nærmest pakket ind i "marguritteruter". Ligesom Jyderupstien også går forbi et par km herfra.

 

 

Det er Først til Mølle... så book i god tid. 

 

 

 

 

 

Trine Breum • trinebreum@mail.dk • +45 29 62 41 19

www.trinebreum.dk